Erfaren samarbejdspartner
med fokus på tillid
Egil Rasmussen Esbjerg tilbyder som betroet aktør inden for både mindre og større byggeopgaver i Sydvestjylland et team af erfarne håndværkere. Vi udfører både total-, hoved-, stor- og fagentrepriser plus service- og rammeaftaler, og vi fokuserer altid på kvalitet, planlægning og tryghed i hele processen. Vores projekter dækker alt fra tømrerarbejde, reparationer og vedligeholdelse til større koordinerede entrepriser. Vi udfører mange opgaver gennem fast samarbejde med f.eks. boligforeninger, forsikringsselskaber og erhvervskunder, hvor vores erfaring og lokale forankring sikrer effektive og holdbare løsninger.
Vores tilgang
Vi går til tingene med hurtig respons, høj kvalitet og tydelig kommunikation – fra du henvender dig til os første gang, og til opgaven er løst. Vi vægter en tæt dialog med kunder og samarbejdspartnere, så arbejdet bliver udført effektivt og med respekt for beboere og omgivelser, alt efter opgave.
Mange af vores kunder og samarbejdspartnere vender tilbage igen og igen og anbefaler os ofte videre – det ser vi som et klart udtryk for tillid og tilfredshed. Det er en tillid, der forpligter. Det er samtidig fundamentet for, at vi i dag er en stabil og pålidelig samarbejdspartner i Esbjergområdet.
Historien bag Egil Rasmussen
Det begyndte i 1937 i Fredericia, hvor tømrermester Egil Rasmussen grundlagde det, der i dag er en af Danmarks mest respekterede tømrer- og entreprenørvirksomheder.
De første år gik med at hjælpe lokale husstande med almindeligt tømrerarbejde, og siden udviklede firmaet sig til en anerkendt specialist i kirkerenoveringer. Egils ærlighed, ydmyghed og faglige stolthed blev det, som folk lærte virksomheden at kende på. Og det er værdier, vi bærer med os i dag.
Årtierne gik, og virksomheden er vokset fra en lokal tømrermester til en landsdækkende virksomhed med hundredevis af medarbejdere og projekter spredt ud over hele landet: fra de mindste serviceopgaver til fag-, stor-, hoved-. og totalentrepriser.
I takt med virksomhedens udvikling og forandring blev der skabt mulighed for at udvide med nye afdelinger, der var lokalt forankret. Her opstod ønsket om at etablere en afdeling i Esbjerg i 2022: En afdeling, hvor lokal tilknytning og en nær relation til kunderne er kombineret med virksomhedens solide erfaring og ressourcer.
Bag etableringen står Casper Just, der er uddannet tømrer og har mange års erfaring i faget. Afdelingen arbejder med alle former for tømrer- og snedkeropgaver for både private og erhverv, serviceopgaver, rammeaftaler, forsikringssager og entreprisesager overvejende i Sydvestjylland. Vi er allerede blevet en stabil og betroet samarbejdspartner for boligforeninger, forsikringsselskaber og lokale aktører.
Esbjerg-afdelingen er et stolt eksempel på, hvordan koncernens værdier og erfaring kan forenes med lokal forankring og passion for tømrerfaget. Vi bygger videre på Egils arv, og samtidig skaber vi vores egen fortælling i Sydvestjylland.
Forretningsområder for
Egil Rasmussen Esbjerg
Vi udfører tømrerarbejde inden for entreprise, service og forsikring.
Stærke og tydelige værdier
Siden tømrermester Egil Rasmussen udførte de første opgaver i 1937, har vi arbejdet ud fra de samme kerneværdier: kærlighed til tømrerfaget, ærlighed i relationerne og respekt for mennesket. De værdier lever videre i Esbjerg. Både i vores tilgang til opgaverne og i vores tilgang til hinanden.
Vi er passionerede omkring tømrerfaget, og det ses i alt, hvad vi laver. Kvalitet er ikke bare noget, vi taler om – det er noget, vi leverer. Vores tømrere bygger med samme omhu, som hvis de selv skulle bruge resultatet bagefter. Det kalder vi faglig stolthed, ordentlighed og ansvar for arbejdet.
I Esbjerg går vi til opgaverne på en ligefrem og jordnær måde. Vi er overbeviste om, at samarbejde fungerer bedst, når tonen er god, og når der er plads til både grin og gensidig respekt. Her er der højt til loftet, både på kontoret, på byggepladsen og i dialogen med kunder og samarbejdspartnere.
Vi vægter åbenhed og tydelig kommunikation højt. Vi tager hellere en ekstra snak for at afklare end én for lidt; vores erfaring er, at det skaber tryghed og tillid. Og hvis noget ikke går som planlagt, tager vi os af det med det samme. Vi tager ansvar og finder en løsning. Vi tror på, at ærlighed og ordentlighed skaber de bedste resultater og de stærkeste relationer.